COHERENT på Folkemødet
lørdag 15 jun 19
COHERENT-partnere var tilstede på dette års Folkemøde på Bornholm til en debat om oversvømmelse af kysterne arrangeret af GTS-foreningen og DHI.
Storme og forhøjet vandstand fører oftere og oftere til oversvømmelser fra havet. Mange steder tager borgere kampen op mod vandmasserne for at sikre boliger. Spørgsmålet er, om kampen nogle steder er forgæves?
I denne debat diskuterer vi, hvordan vi bedst sikrer os mod gentagende oversvømmelser fra havet, og vi spørger bl.a. vores panel:
- Kan vi gøre noget for at forstå og håndtere oversvømmelsesrisikoen bedre, end vi gør i dag?
- Hvor mange ressourcer vil vi bruge på det? Og hvem har ansvaret?
- Er problemerne med vand, der trænger ind i folks huse, nogle steder så store, at vi må acceptere, at nogle områder er tabt? Eller skal alt gøres for at sikre kysterne og folks boliger – også hvis det går ud over naturen?
Sikring imod oversvømmelser langs de danske kyster er stadig et problem. Denne debat taget udgangspunkt i, hvor vi er i dag, og hvordan vi kommer videre, så vi ikke i fremtiden skal overraskes af oversvømmelser.
Paneldeltagere
- Kasper Ejsing Olesen, borgmester i Kerteminde, Socialdemokratiet
- Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening
- Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi, DTU
- Ole Mark, DHI
Sted: Tech på toppen, F35
Tid: Lørdag d. 15. juni 2019, kl. 15:00-15:45
Arrangør: GTS-foreningen/De danske GTS-institutter og DHI